Har du penge tilgode? Sådan får du dem tilbage!

Penge

Har du penge til gode hos en person eller en virksomhed? Er du blevet snydt, bedraget eller føler du på en anden måde at du har krav på økonomisk kompensation, så læs denne artikel der fortæller dig hvordan du får en udbetaling.

Skylds og betalingsspørgsmål er i dagens Danmark et af de emner der er allermest tvivl om… de fleste har en mening, og mange tror de ved hvordan det hænger sammen, men de færreste ved det rent faktisk. Her vil jeg prøve at gennemgå de forskellige stadier af skyld og betaling, så kan du se hvilket trin du står på!

1. Påstået men ikke anerkendt

I det nederste lag har vi naturligvis de fleste sager, og det handler om sager hvor du mener du har penge til gode hos en person eller en virksomhed, men skylden ikke kan anerkendes. Hvis personen eller virksomheden nægter at de skylder dig pengene (eller ikke besvarer dine henvendelser), så kræver det at du får enten en skriftlig anerkendelse fra skyldneren, eller en retslig dom, før du lovmæssigt har krav på pengene. Undtagelser fra dette trin er hvis du har en underskrevet kontrakt fra skyldneren, såsom et lånedokument, en lejekontrakt eller en købsaftale. Hvis du har dette kan du fortsætte direkte til trin 2.

I denne forbindelse er det vigtigt at understrege at det er dig der har bevisbyrden… det er altså dig der skal bevise at du har penge til gode, og ikke skyldneren der skal bevise at det ikke forholder sig sådan!

Første skridt på vejen er altid at du sender en påkravsskrivelse til modparten (Dette kan du se hvordan du gøre her: Sådan laver du en påkravsskrivelse). Det er en rigtig god idé at sende din påkravsskrivelse med afleveringsattest (købes på posthuset), så kan du nemlig bevise at modparten har fået dit krav.

Hører du ikke noget tilbage, skal du 10 dage efter sende en rykkerskrivelse. I den forbindelse har du krav på 100 kroner i rykkergebyr samt renter.

Hvis din rykker heller ikke bliver besvaret er du nu klar til at indsende en stævning så retten kan behandle din sag… Her er det vigtigt at aflive den gamle myte om at advokaterne så tager alle pengene det drejer sig om. Alle krav på under 50.000 kroner kan nemlig køres som småsagsprocess, hvor dommeren også fungerer som advokat. Du behøver altså ikke en advokat i sådanne sager, og det koster kun et retsgebyr på 500 kroner at køre en småsag!

Hvis modparten besvarer din henvendelse og ikke vil betale kan du sende sagen direkte i retten uden at sende en rykker.

Hvis det lykkes dig at få en dom eller skyldneren frivilligt anerkender kravet er du klar til næste trin.

2. Anerkendt skyld, men betaling er ikke overholdt

Hvis du har en retslig dom, et frivilligt forlig eller et andet underskrevet dokument hvor skyldneren har forpligtet sig til at betale, så står du meget stærkt… nu handler det nemlig bare om hvorvidt skyldneren har penge, men i dette trin har du altså et juridisk krav på dine penge, og ultimativt behandles disse krav altid af fogeden i sidste ende… spørgsmålet er bare om du vil gennemføre en rykkerprocedure først.

Uanset om du vil gennemføre en komplet rykkerprocedure eller ej, er du forpligtet til at sende en påkravsskrivelse til skyldneren først. Sender du sagen direkte i fogedretten, vil den blot blive sendt retur til dig, med instruks om at sende en påkravsskrivelse.

I din påkravsskrivelse skal du opgøre hvor mange penge du har til gode og anvise hvordan pengene skal betales. Modtager du ikke pengene skal du efter 10 dage sende en rykkerskrivelse til skyldneren (bemærk venligst at der her er specielle regler for huslejeskyld). 10 dage efter rykkerskrivelsen er afsendt er du klar til at sende sagen i fogedretten, men du kan også vælge at sende rykker 2, 3 og en skrivelse om egeninkasso og dermed inkassere de ekstra gebyrer for ventetiden, men herefter er kun fogedretten tilbage.

3. Fogedretten

Fogedretten vil nu indkalde skyldneren til et møde. Du kan vælge at lade dig repræsentere af en advokat, men det er bestemt ikke et krav, så hvis det ikke drejer sig om så meget kan du spare mange penge ved at køre sagen selv.

Fogeden vil nu opgøre skylden og finde ud af om skyldneren kan betale. Skyldneren har krav på at kunne betale beløbet over 10 måneder, så hvis skyldneren ønsker dette er du tvunget til at acceptere en afdragsordning. Hvis skyldneren ikke kan betale hele beløbet med det samme, har du krav på at få udlæg i de ting skyldneren måtte eje. Dette betyder at skyldneren ikke længere kan sælge disse ting uden at betale dig først.

Du kan også være uheldig at skyldneren under strafansvar erklærer at han/hun/de ikke kan betale og heller ikke ejer noget. Dette kaldes en insolvenserklæring og her er der ikke meget at gøre for dig hvis det rent faktisk forholder sig sådan… men hvis du har viden om at der rent faktisk er penge gemt i skyldneren, så har du et enkelt skud tilbage i bøssen, nemlig:

4. Skifteretten

Du har som kreditor til enhver tid ret til at erklære din skyldner konkurs hvis vedkommende ikke har overholdt sin betalingsforpligtelse til dig (hvad enten du har været i fogedretten med vedkommende eller ej).

Igennem en konkurs vil der blive udpeget en advokat som kurator (du har ret til at pege på en bestemt advokat, hvis der er en du har speciel tillid til), og denne kurators opgave er at kulegrave hele økonomien hos skyldneren, samt at tvangssælge alt hvad der måtte have værdi, inklusive hus og bil.

Det er bestemt ikke en sjov ting at skulle igennem en konkurs, så det er et alvorligt våben du har som kreditor… men lige inden du benytter dig af dette er der en speciel ting du skal være opmærksom på:

Det er skyldnerens økonomi der skal betale omkostningen for konkursen, men kan skyldneren ikke det er det dig der skal betale for gildet!

Det koster ca. 30.000 kroner at åbne en konkurs, og hvis advokaten ikke finder nogle penge i konkursboet, så er det dig der skal punge ud, så overvej kraftigt om du vil tage dette ultimative skridt, for du skulle jo nødigt kaste gode penge efter dårlige.