Fortrydelsesret og reklamation

reklamation

Der er stor forvirring omkring hvornår man har fortrydelsesret, og hvordan reklamation fungerer i praksis. Denne guide fortæller dig  alt hvad du har brug for at vide.

Fortrydelsesret

Hvis du køber en vare på Internettet, eller du køber en vare i dit prate hjem (såsom forsikringer), så har du som udgangspunkt 14 dages fuld fortrydelsesret. Dette gælder dog ikke hvis du har taget produktet i brug. 14 dage efter du modtager varen kan du frit returnere den tilbage til sælgeren og få dine penge tilbage, sålænge du returnerer produktet i ubrugt stand.

Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, skal du selv betale fragtomkostninger til leverandøren!

Fortrydelsesret gælder ikke hvis du har købt en vare i en butik. Der er mange butikker der som en service tilbyder dig en returret, men det er ren service hvis de gør, de har ikke pligt til at betale dig penge tilbage, hvis du først har købt en vare.

Reklamation

Fortrydelsesret og reklamationNår du køber en vare i Danmark sikrer købeloven dig en 2 års reklamationsret. Hvis din vare går i stykker, eller på anden måde har eller får fejl og mangler som skyldes fabrikanten, så har du ret til reklamation.

Du kan ikke bruge din reklamationsret, hvis produktet ikke er beregnet til at holde i 2 år, eller produktet naturligt er slidt op!

Hvis varen har en fejl eller defekt der skyldes producenten har du nu 4 muligheder du kan vælge imellem:

  • Du kan få fejlen afhjulpet (altså en reparation)
  • Du kan få varen byttet til en ny vare
  • Du kan få et afslag i prisen
  • Du kan hæve købet (dvs. at du kan få pengene tilbage)

Hvis du vælger at kræve pengene tilbage, har sælgeren ret til at afvise og istedet ombytte eller reparere den defekte vare!

Hvis i bliver enige om at hæve købet skal du stilles som om du aldrig havde købt varen, hvilket betyder at sælgeren også skal betale dine portoudgifter i forbindelse med returneringen. Sælger har dog ret til at sende dig en returlabel, hvis sælger eksempelvis har en ordning med et bestemt fragtselskab.

Sælger har også ret til at hæve købet, hvis en reparation er uforholdsmæssig dyr eller varen er udgået fra sortiment og derfor ikke kan ombyttes. Det er dog vigtigt at nævne at sælger ikke kan give dig et mindre beløb tilbage, selvom du har brugt varen i eksempelvist et halvt år. Hvis sælger vælger at hæve købet skal du have det fulde beløb tilbage!