Lin spørger:

Kære forbrugernet,

Jeg har købt 2 marmorhylder inkl. ophæng af fyr v på Trendsales. Varerne var beskrevet som ubrugte, og vi aftaler en pris på 600 kr. inkl. forsikret forsendelse. Sælger oplyser mig både hans og sin mors fulde navn, adr. og tlf.nr, så jeg betaler ham trygt via Mobilepay.
Få dage efter modtager vi hylderne via GLS pakkeshop, som desværre er fuldstændig flækkede.
Jeg kontakter med det samme sælger, som i tlf. lyder forstående og løsningsorienteret, så jeg sender ham dokumentation i form af billeder, og han lover at gå videre med sagen og forsikrer mig, vi nok skal finde en løsning.
Jeg venter tålmodigt, og der går lidt over en uge, hvor han så fortæller, at GLS vil betale ham 300kr og fragten tilbage.

Han insisterer på, at jeg skal sende ham hylderne tilbage, og han så efter modtagelse vil overføre mig mine penge.
Jeg oplyser, at jeg selvfølgelig ikke er interesseret i at punge flere penge ud, og at det kun ville være rimeligt at jeg modtager dele af beløbet, hvis han nægter at betale mig det fulde, nu da han alligevel får erstatningen og har modtaget mine penge.
Han begynder pludselig på en masse åndssvage konspirationer om, jeg nok selv havde smadret hylderne og måske endda taget billeder af nogle andre hylder. Samtalen ml. os går fuldstændig i hårdknude, og han blokerer alle mine opkald og skriver jeg bare skal sende ham de hylder.

Så nu står jeg og har mistet mine 600kr. til idioten OVENI han har fået udbetalt erstatningen fra GLS, som skulle have gået til mig! Han har jo fået mine penge, så jeg kan simpelthen ikke bære, at han så skulle tjene yderligere på det.
Kan det virkelig være rigtigt, at man i sådan en situation intet kan stille op, medmindre jeg vælger at sende hylderne tilbage til en person som overhovedet ikke er til at stole på.?

Håber I kan hjælpe!

Forbrugernet svarer:

Det forholder sig ikke sådan som sælger påstår. Du kan derfor med sindsro sende en påkravsskrivelse, hvor du forlanger købet hævet, på grund af defekt vare. Hvis han ikke reagerer, sender du en rykker og herefter kan du åbne en småsag ved retten. Du kan se hele vores guide her:

Sådan laver du en påkravsskrivelse